Søg

Ytringsfrihed og et budskab om fred

Danmark er kendt for ytringsfrihed i hele verden. Herboende muslimer er også stolte over grundlovens religions- og ytringsfrihed. Vi benytter disse to af grundlovens værdier for at kalde os muslimer og praktisere islam i oprigtighed og bygge moskéer eller bedelokaler side om side med kirker.


Ytringsfrihed og islam

Islam er ikke imod at ytre sig. Islam støtter tale- og ytringsfrihed. Selvom islam hævder, at der kun er én Gud, forbyder den ikke andre religioner at ytre sig om deres egne guder, tværtimod inviterer Koranen til dialog med argumenter. Gud siger i Koranen:

“Har de taget guder ved siden af Ham? Sig: Frembring jeres bevis.” (Sura 21, Al-Ambijâ, v. 25)


“De siger: Ingen skal træde ind i (paradisets) have, undtagen de er jøder eller kristne. Således er deres forfængelige ønsker. Sig: Bring jeres beviser, hvis I er sandfærdige.” (Sura 2, Al-Baqarah, v. 112)


Blasfemi og ytringsfrihed

Islam sondrer mellem ytringsfrihed og blasfemi. Islam lærer os ikke at håne og såre andres følelser uanset religion, race eller nationalitet. Islams budskab er klart. Koranen siger:

“O I troende, lad ikke noget folk spotte et andet, måske er de bedre end dem, og lad ikke kvinder spotte andre kvinder, måske er de bedre end dem. Og tal ikke ilde om jeres eget folk og giv ikke hinanden øgenavne. (Sura 49, Al-Hudjurât, v. 12)


Islam går længere end nogen anden religion med hensyn til at skænke mennesket tale- ogytringsfrihed. Blasfemi er uden tvivl forkastelig set ud fra moralske og etiske sammenhænge, men der er i islam ikke omtalt nogen form for straf vedrørende blasfemi, selvom dette påstås rundt om i verden i dag.


Efter vidtgående og gentagne studier af den hellige Koran er det ikke lykkedes os at finde et eneste vers, som beskriver blasfemi som en forbrydelse, der skal straffes af mennesker.

Skønt den hellige Koran meget stærkt misbilliger usømmelig opførsel og usømmelig tale, eller det at såre andres følelser med eller uden årsag, så advokerer islam ikke for afstraffelse af blasfemi i denne verden – ej heller gives der autoritet til nogen overhovedet med hensyn til dette.

Ytringsfrihed og tegningen af Profeten

Koranen siger: “I skal visselig blive prøvet på jeres ejendom og jeres liv, og I skal visselig høre meget ondt fra dem, til hvem bogen blev givet før jer, og fra afgudsdyrkerne, men hvis I er udholdende og retfærdige, så er dette sandelig (udtryk) for en stærk beslutsomhed!” (Sura 3, Al-Imran, v. 187)


Der er en forudsigelse i overnævnte vers om en tid, hvor religionsfrihed og ytringsfrihed vil blive misbrugt af folk til at håne og bespotte andre. “I skal visselig høre meget ondt fra dem” vil sige den allerstørste forhånelse (på arabisk: ‘azan kaseera’). Kristne har aldrig for alvor hånet muslimer eller islam frem til 1800 tallet. Deres bøger og skrifter omhandlede deres egen religion, kristendommen. I 1800 tallet blev islam for alvor forhånet for første gang. Præsten Fundal var den første, som åbnede døren til had i Indien og skrev en nedladende bog om Profeten med titlen “Umahatul Mumeneen”. Man kan sammenligne den med Salman Rushdis bog, “The Satanic Verses”.


Verset er en forudsigelse om forhånelse af Profeten, hvori Allah belærer rettroende muslimer om at være udholdende og retfærdige.

Flagbrænding og trusler er forbudt

Flagbrænding, angreb på ambassader og trusler er uacceptable midler! Vor reaktion må ikke være imod Koranens lære.


Koranen lærer os: “Han har allerede åbenbaret for jer i Bogen, at når I hører Allahs tegn blive fornægtet eller bespottet, så skal I ikke sidde sammen med dem, førend de hengiver sig til anden tale end denne. I ville ellers være deres lige. I sandhed, Allah vil samle hyklerne og de vantro sammen i helvede. (Sura 4, Al-Nisa, v. 141)


I et andet vers siger Koranen: “Når du ser dem, som taler forvrøvlet om Vore tegn, så vend dig bort fra dem, indtil de hengiver sig til anden tale end denne. (Sura 6, Al-Anâm, v. 69)

Hvilken smuk holdning til blasfemiens ondskabsfulde udsagn! Islam tillader end ikke, at noget menneske skulle tage straffen for blasfemi i sine hænder, men erklærer, at man skal vise sin protest mod blasfemi ved at forlade den forsamling, hvor religiøse værdier bliver hånet og nedværdiget. Der er ingen forslag til modforanstaltninger, ikke engang permanent boykot er foreskrevet for blasfemi i den hellige Koran. Tværtimod fastslår Koranen med lysende klarhed, at en sådan boykot kun må udstrækkes til den periode, hvor blasfemien bliver begået.


Respekt og ytringsfrihed

Tegningerne af Profeten har intet at gøre med ytringsfrihed. Ytringsfrihed kræver ikke, at andres følelser hånes, krænkes eller fornærmes. Muslimer elsker deres Profet og har stor respekt for ham. De elsker ham mere end deres familier, børn og forældre. Hvis nogen forhåner Profeten, forhåner de enhver muslim, uanset hvilken retning man tilhører. Der er ikke tvang i religion. Man må godt stille kritiske spørgsmål om islam. Man må godt komme med argumenter og fortælle sin egen mening om religion, men med respekt for hinanden. Dansk lov giver ytringsfrihed, men samtidig beskytter og sikrer den også enhver medborgers ære og respekt. I loven finder vi “§ 267. Den, som krænker en andens Ære ved fornærmelige Ord eller Handling, straffes med Bøde.”


Genoptrykning af tegning

Den 13. februar 2008 genoptrykte 17-18 aviser Kurt Westergaards omstridte tegning. Begrundelsen var at tilkendegive, at de er imod dødstrusler mod tegneren.

Baggrunden for den nævnte tegning er, at Jyllands-Posten i 2005 opfordrede 12 tegnere til at afbilde Profeten Muhammad til trods for det velkendte billedforbud i islam. 11 tegnere, heriblandt Kurt Westergaard, fulgte opfordringen. Disse satiriske tegninger blev offentliggjort af Jyllands-Posten i september 2005 og efterfølgende af andre dagblade.

Det er ikke kun de trykte medier, som er imod trusler af en hver art. Ethvert fornuftigt menneske, uanset trosmæssig baggrund, er med sikkerhed imod trusler i alle afskygninger og støtter ikke dem, der planlægger vold og mord. Det er et rent ‘lov og orden’-spørgsmål, ikke politisk eller religiøst.


Et budskab om fred

Fred, harmoni og respekt er nøgleord for os muslimer. Man kan sagtens ytre sig uden at håne andre. Og man kan benytte demokratiet uden at genere medmenneskers religiøse følelser. Religion er en privat sag og må ikke indblandes i politik.

Hvordan kan man skabe fred på jorden på trods af forskelle i race, nationalitet og religion?

Det er et spørgsmål, som grundlæggeren af Islams Ahmadiyya Menighed, Hazrat Mirza Ghulam Ahmad*, har forklaret i sin allersidste bog “Et budskab om fred” hvori han sagde:

“Hvad enten vi er muslimer eller hinduer, har vi – trods hundredvis af forskelle – alle det tilfælles, at vi tror på den Gud, der er verdens Skaber og Hersker, Og ligeledes er vi alle fælles om at bære navnet menneske. Det vil sige, at vi alle kaldes mennesker. Og ligeledes er vi hinandens naboer, idet vi er indbyggere i det samme land. Derfor er det vor pligt at slutte venskab med oprigtighed og gode hensigter og at sympatisere med hinanden, hvad religiøse og verdslige problemer angår. Og vor medfølelse bør være, som om vi var hinandens lemmer.”


Universel medfølelse

“Oh landsmænd! Den religion, der ikke lærer universel medfølelse, er ikke en religion, ej heller er det menneske et menneske, som ikke evner at nære medfølelse. Vor Gud har ikke gjort forskel mellem folkeslagene.”


“Jeg kalder jer til fred i en svær tid, hvor begge parter (hinduer og muslimer) har hårdt brug for fred. Den ene ulykke efter den anden rammer verden. Der er jordskælv og hungersnød, og pesten er ikke ovre endnu. Og Gud har ladet mig vide, at hvis verden ikke slår ind på en bedre kurs og angrer sine overtrædelser, vil den blive ramt af forfærdelige hjemsøgelser. Og den ene hjemsøgelse vil ikke være omme, før den næste viser sig. Til sidst vil folk fortvivlet spørge, hvordan det hele vil ende, og under prøvelserne vil nogle miste deres fornufts brug. Derfor, mine brødre og landsmænd, lad os drage lære heraf, før den tid kommer. Lad hinduer og muslimer slutte fred med hinanden. Og lad det folk, der er skyld i overtrædelser, der kan forhindre freden, ophøre med disse overtrædelser – ellers kommer det til at bære ansvaret for alle følgerne af gensidigt fjendskab.”


Fred på trods af religiøse forskelligheder

“Hvis nogen spørger, hvordan der kan etableres fred trods religiøse forskelligheder, der til stadighed forårsager strid trossamfundene imellem og forhindrer fred, vil jeg svare, at i virkeligheden kan kun dét betragtes som religiøse forskelle, der kan tåle at blive efterprøvet og bekræftet rationelt. – Mon ikke mennesket har fået evnen til at ræsonnere over disse spørgsmål, for at det alene skal tillægge betydning til forhold, der hverken er irrationelle eller savner erfaringsbaggrund? Mindre uoverensstemmelser kan derfor ikke hindre fred. Kun de uoverensstemmelser er en hindring for fred, som får nogen til med spot og grove beskyldninger at angribe andres profet eller hellige skrifter.”


“Gammel erfaring og gentagne undersøgelser har vist, at bespottelse og forbandelse af forskellige folkeslag er en gift, der ikke alene ender med materielle tab, men også fører til en åndelig elendighed, som ender med kulturel såvel som materiel ødelæggelse. En nation kan ikke nyde fred, hvis dens indbyggere er optaget af at angribe og smæde hinandens religiøse ledere, og der kan aldrig herske harmoni mellem folk, hvis det ene – eller begge – til stadighed omtaler det andet folks profeter eller rishier (vismænd, profeter) og avatarer med ondskab eller spot. Hvem bliver ikke ophidset over at høre sin profet eller åndelige leder blive bespottet. Især muslimerne er et sådant folk, der – skønt de ikke gør deres Profet til Gud eller Guds søn – betragter den hellige Profet som den ædleste af de udvalgte. Hvis man vil leve i harmoni med sande muslimer, er det ikke muligt på anden måde end ved, når talen falder på vor hellige Profet, ikke at tale respektløst eller i et groft sprog.


Og vi bespotter aldrig andres profeter. Tværtimod har vi den lære, at de profeter, der er kommet til jordens forskellige folkeslag, og som millioner har troet på, og som er blevet elsket og æret i en del af verden, og en lang periode er hengået med tro på dem – de er sande, og disse forhold er tilstrækkeligt bevis på det. For hvis de ikke var fra Gud, ville troen på dem ikke have nået millioner af menneskers hjerter. Gud giver aldrig Sine udvalgte tjeneres ære til andre, og hvis en løgner ønsker at indtage deres plads, vil han snart blive ødelagt og bespottet.” (Et budskab om fred – 1908)

180 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
FOLLOW US
  • Facebook Grunge
  • Twitter Grunge
ADRESSE

Nusrat Djahan Moskeen

Eriksminde Allé 2

2650 Hvidovre

KONTAKT

+45 6021 3335

+45 4266 4267

 kontakt@alislam.dk 

www.moskeen.dk