Søg

Hvorfor tror jeg på islam?

Opdateret: 6. jan. 2019

Hazrat Bashir-ud-Din Mahmud Ahmad var det åndelige overhoved (khalifah/kalif) for den verdensomspændende Ahmadiyya–menighed. Han besad embedet i næsten 52 år i perioden 1914-1965.



Jeg er blevet bedt om at forklare, hvorfor jeg tror på islam. Når jeg spørger mig selv derom, bliver svaret: Af samme grund som jeg tror på alt andet, nemlig at islam er sand. Et mere udførligt svar: Efter min mening er hovedtemaet i alle religioner Guds eksistens og menneskets forhold til Ham. Den religion, som formår at skabe et sandt forhold til Ham. Den religion, som formår at skabe et sandt forhold mellem Gud og menneske, må nødvendigvis være sand og en religions sandhed må sandelig være tilstrækkelig grund til at tro på den.


Islam hævder, at universets Skaber er en levende Gud, og at Han åbenbarer Sig for Sine skabninger i denne tidsalder på samme måde, som Han åbenbarede Sig før i tiden. Denne påstand kan efterprøves på to måder: Direkte, ved at Gud viser Sine tegn for den, der søger Ham; og indirekte, ved at en anden modtager Guds åbenbaring, og vi studerer dette menneskes liv.


Ved Guds nåde hører jeg til dem, som Gud ved mange lejligheder har åbenbaret sig til. Derfor behøver jeg ikke noget yderligere bevis ud over det, at jeg har erfaret islams sandhed i min egen person. Til gavn for de mennesker, som indtil nu ikke har haft en sådan personlig erfaring, vil jeg imidlertid gå over til at give andre grunde, som føjet til min personlige erfaring udgør forklaringen på, hvorfor jeg tror på islam.


For det første

tror jeg på islam, fordi den ikke tvinger mig til at tro på alt det, som sammenlagt kaldes religion på blot og bar autoritet, men fordi den yder overbevisende argumenter som støtte for sine læresætninger. Guds eksistens, Hans egenskabers natur, engle, bøn og dens virkninger, guddommelige forordninger og deres områder, tilbedelse af Gud og nødvendigheden deraf, den guddommelige lov og dens gavnlighed, åbenbaring og dens betydning, opstandelsen og livet efter døden, himmel og helvede- på ethvert af disse punkter giver islam detajleret forklaring baseret på stærke argumenter, som til fulde tilfredsstiller det søgende menneskes sind. Islam giver mig derfor ikke blot tro, men også erkendelsens vished, som tilfredsstiller mit intellekt. Derved tvinges jeg til at indrømme religionens nødvendighed.


For det andet

tror jeg på islam, fordi den ikke blot bygger på andres erfaringer en gang i fortiden, men indbyder enhver til personligt at erfare, hvad den lærer og hvordan den virker.

Islam hævder, at enhver sandhed på den ene eller anden måde kan prøves i denne verden. Derved tilfredsstiller den min fornuft.


For det tredje

tror jeg på islam, fordi den lærer, at der ikke kan være nogen modstrid mellem Guds ord og Guds værk. Dermed forsvinder den påståede konflikt mellem videnskab og religion. Islam beder mig ikke om at lukke øjnene for naturens love og tro på ting, der er i modstrid med dem. Tværtimod opfordrer den mig til at studere naturlovene og gøre fuld brug af dem. Islam lærer mig, at da åbenbaringen kommer fra Gud, og da Han også er universets Skaber, kan der ikke være nogen konflikt mellem, hvad Han gør og hvad Han siger. Den indbyder mig derfor til at studere Hans værk for at forstå Hans åbenbaring og for at fatte meningen og betydningen af hans værk opfordres jeg til at studere Hans ord. Således tilfredsstiller islam min intellektuelle stræben.


For det fjerde

tror jeg på islam, fordi den ikke søger at knuse mine naturlige instinker og ønsker, men leder dem i de rette kanaler. Den reducerer mig ikke til en sten ved at knuse mit begær; ej heller reducerer den mig til et dyr ved at lade instinkterne herske ukontrolleret og uhæmmet. En vandbygningsingeniør tæmmer floder og leder vandet ind i vandingskanaler; derved bringes velstand til øde områder. På samme måde omdanner islam mine naturlige tilbøjeligheder ved rimelig kontrol og vejledning til høje moralske egenskaber. Den siger ikke til mig: Gud har givet dig kærlighedsfølelser, men forbyder dig at vælge en livsledsager. Ej heller: Han har udstyret dig med smagssans og evne til at værdsætte god mad, men har forbudt dig at spise en sådan føde. Tværtimod, den lærer mig at elske på en ren og rimelig måde, som gennem mine børn vil sikre fortsættelsen af mine hensigter. Den tillader mig at nyde sund føde, men inden for rimelighedens grænser, så jeg ikke overfylder mig, mens min nabo er sulten. Ved på den måde at omdanne mine høje moralske egenskaber tilfredsstiller islam min menneskelighed.


For det femte

tror jeg på islam af den grund, at den har handlet retfærdigt og barmhjertigt ikke alene mod mig, men mod hele verden. Den lærer mig ikke blot at gøre min pligt mod mig selv, men insisterer på, at jeg handler ret og kærligt mod alle andre. Islam har bragt mig fuld vejledning i denne henseende. Den henleder for eksempel min opmærksomhed på forældrenes rettigheder og de pligter, børnene har over for dem. Den formaner børn at handle lydigt og kærligt mod deres forældre, og den har gjort forældrene til arvinger af, hvad deres afdøde børn måtte eftelade sig. På den anden side pålægger den forældre kærlighed og hengivenhed for deres børn og indskærper dem pligten til at opdrage deres børn godt, fremelske deres gode egenskaber samt sørge for deres sundhed, og den har indsat børnene som arvinger efter deres forældre. På samme måde indskærper den det bedste forhold mellem mand og hustru og pålægger hver især at tage rimeligt hensyn til den andens behov og ønsker samt at behandle hinanden kærligt. Dette er smukt udtrykt af islams store profet i hans formaninger til mændene:


Den, der behandler sin hustru dårligt om dagen og elsker hende om natten, handler ifuldstændig modstrid med den menneskelige naturs skønhed.


Han sagde også:

Den bedste blandt jer er den, der er bedst mod sin hustru.


Desuden sagde han:

Kvinden er skrøblig som glas- og mænd skal derfor behandle kvinden med nænsomhed og ømhed.


Islam har lagt særlig vægt på pigernes uddannelse. Profeten Muhammad har sagt:

Den, der opdrager sin datter godt og giver hende en god uddannelse, gør sig fortjent til Paradiset.


Islam har gjort døtre til arvinger efter forældrene sammen med sønnerne.

Islam har fastsat rimelige regler til vejledning for de styrende såvel som for folket. Den siger til lederne, at den autoritet, de har, ikke er deres private ejendom, men et tillidshverv, og de skal opfylde dette tillidshvervs krav til det yderste som hæderlige og ærlige mennesker. De skal rådføre sig med folket, før de træffer en afgørelse.

Til folket siger islam, at retten til at vælge en leder er givet dem som en gave. De skal derfor være omhyggelige med kun at give regeringsmyndighed til personer, som fuldtud fortjener den. Når de så har givet dem denne myndighed, skal de fuldt ud samarbejde med disse ledere og ikke gøre oprør mod dem eller undergrave deres autoritet. Thi gør de det, opnår de udelukkende at nedbryde, hvad de selv har bygget op med egne hænder.


Islam regulerer også rettigheder og pligter for arbejdsgiver og arbejder. Den siger til arbejderne fuld løn??, endog før sveden er tørret på denne krop. Arbejdsgiveren må ikke se ned på dem, der arbejder for ham, for de er brødre, hvis omsorg er blevet ham betroet af Gud, og deres indsats er grundlaget for hans velstand. Det ville være tåbeligt at ødelægge dette grundlag.

Til arbejderne siger islam, at han, når et arbejde er blevet ham pålagt, er pligtig at udføre det ærligt med tilbørlig omhu og dygtighed.

Islam siger til dem, der er udstyret med overflod af fysisk og psykisk sundhed, at de ikke skal opføre sig som undertrykkere af de svage; ej heller må de foragte dem, som lider af en eller anden defekt eller mangel. For dem bør man have medfølelse, ikke foragt. Til de rige siger islam:


Der er pålagt jer den pligt at drage omsorg for de fattige. I bør hvert år sætte 2% af jeres ejendom til side, så den kan anvendes til afskaffelse af fattigdom og nød samt til fremme for dem, der selv mangler midler til videre udvikling.


Islam lærer de rige ikke at forøge de fattiges byrder ved at låne dem penge mod rente, men at hjælpe dem med gaver og rentefri lån. Islam fastslår, at rigdom ikke skænkes til et menneske, for at det skal leve sit liv i luksus og udsvævelser, men for at den skal bruges til hele menneskehedens fremgang. Kun derved gør man sig fortjent til at modtage den bedste belønning i dette liv såvel som i det kommende.

Islam lærer, at intet land skal begå overgreb mod et andet, ej heller må nogen gruppe eller noget folk søge at dominere andre. Folkeslag og stater bør samarbejde med hinanden til fremme for hele menneskeheden. På den ene side forbyder islam stater eller enkeltepersoner at rotte sig sammen mod andre. På den anden side påbyder den stater og enkeltpersoner at holde rådslagning og indgå overenskomster for at afholde hinanden fra aggression og for at samarbejde til gavn for de tilbagestående.

Kort sagt finder jeg, at islam yder de rette betingelser for fred og velstand for mig og alle dem, der ønsker at følge den vej, som islam foreskriver, hvem vedkommende end er, hvad han end er og hvor han end er. Fra hvilken vinkel jeg end ser på det, finder jeg, at islam er lige nyttig og velgørende for mig og mine, for mine naboer, for folk jeg ikke kender og ikke har hørt om, for mænd og kvinder, for gamle og for unge, for arbejdere og arbejdsgivere, for rige og fattige, for de store nationer som for de små, for internationalister såvel som nationalister, og at islam grundlægger og opbygger et sikkert og sandt forhold mellem mig og min Skaber. Jeg tror på islam, og hvordan skulle jeg dog kunne opgive den og acceptere noget som helst andet i dens sted?

114 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
FOLLOW US
  • Facebook Grunge
  • Twitter Grunge
ADRESSE

Nusrat Djahan Moskeen

Eriksminde Allé 2

2650 Hvidovre

KONTAKT

+45 6021 3335

+45 4266 4267

 kontakt@alislam.dk 

www.moskeen.dk